Maj 2025

kuffertkig, novelleklip og bogtips

Jubiii - Spaniensturen står for døren 

Jeg har gået til spanskundervisning hele foråret og kan nu sige på spansk, at jeg har glemt min kuglepen i min kuffert, hvis jeg skulle få brug for det.

Men inden vi rejser, er der lige et par andre ting, der også skal ordnes.

Hus og have skal stå en del pænere, hvis housesitteren ikke skal tro, han er med i et afsnit af ’Alene i vildmarken.’

Græsset skal slåes, tomater bindes op og ukrudt luges i bund. Indenfor bliver støvsugeren og gulvmoppen sat i sving. Jeg har fået ny støvsuger, og min tro væbner kan nu glæde sig over, at mine småvrisne udbrud bliver erstattet med lidt skønsang.

De største spindelvæv fjernes, tæpper lægges pænt sammen, og sluttelig ryddes køleskab for slatne gulerødder og grøn ost - og voila! Pludselig bor vi rigtig pænt og nydeligt. Og SÅ rejser vi fra det!  Men jeg glæder mig så meget. Spanien føles som vores andet hjem.

Og så skal der pakkes kuffert

Et af de vigtigste punkter på pakkelisten er ferielæsning. Og selvom jeg er gammel boghandler, læser meget og ved, hvad jeg kan lide at læse, er det alligevel en opgave, der skal sættes tid af til.

Bøgerne skal ikke være for tunge, hverken på den ene eller den anden måde. Det skal helst være bøger, jeg  kan nænne at efterlade dernede, så det frigiver plads i kufferten til et par nyindkøbte spanske bøger.

Der må gerne være en sjov, en superspændende og en skøn fortælling. (det er typisk 3 bøger, fordi jeg ikke kan blive ved med at genlæse 'En brøkdel af helheden'). Om lidt får du lov at se, hvad valget faldt på.

Du skal lige først udsættes for et klip fra en af mine noveller i Story to go 1 (læs, genlæs eller spring over). Teksten viser meget godt alle de kvaler, man har med at vælge det rette ferielæsestof.

Vi møder her hovedpersonen og hendes tro væbner i Spanien😊. De er næsten lige landet og er nu gået ud for at spise. Hun sidder og bladrer i Guldbogen, som jo er en slags rejseguide. (Tænk engang at min hovedperson har en tro væbner OG en guldbog! Præcis som mig😊).

Klip

fra novellen 'Costa Tropical, Andalusien'

Nu sidder de på en hyggelig, lille restaurant, Balale, helt nede ved vandkanten. De har netop sat bagagen af i huset, de har lejet. Et rigtig godt spansk hus med lille svømmepøl og patio. Det skal nok blive godt. Hun nipper til sin drink mens hun bladrer i Guldbogen, den lille bog fuld af fifs - En slags anderledes rejseguide. Den er ret sjov, synes hun. Masser af gode tip og heldigvis et langt afsnit om Almuñecar, hvor de befinder sig:

(Her indsparkes lige en oplysning. Det følgende er noget hun læser i guldbogen, mens de venter på maden:-)  og derfor står det både med kursiv og fed).

Gik lang tur ned af bjerg og blev samlet op af min tro væbner og dejlige mand, hvilket er een og samme person. Søgte efter minigolf, og fandt det. På det store røde skrummel-hotel, men det er kun for deres egne gæster. En indlogering ville føre for vidt, så vi sprang minigolfen over og gik i stedet på strandbar.

På Alhambra Bar fik vi varme smil og kolde øl, grande cervesas, efterfulgt af Caprinhas, oprindelig en brasiliansk drik bestående af sukkerørsbrændevin, rørsukker, lime og masser af is, men de er gode til at lave den her.

Det rigtige fine ved Alhambra Bar er, at den ligger lige ved strandboghandleren. Så kan den ene af os bare blive siddende med en drink, mens den anden af os kan kigge på bøger - en fin ordning, fin for ham og fin for mig - en slags fin-fin, som det vist hedder.

Kom til at købe Sun Tzus krigsbog på spansk/engelsk. Smart koncept: man læser først siden på spansk, og når man indser at man fatter hat, kan man læse samme side på engelsk. Det var så mindre smart at købe lige den bog, tror det bliver for anstrengende at kaste sig over både filosofi og sprogindlæring på samme tid.

Vil købe et par spanske bøger mere; må prøve Jane Austen næste gang.

Åh, alle de bøger hun selv skal nå. Hvilken bog skal hun starte med? Hun gennemgår dem i hovedet. 'Lyserøde drømme' eller hvad den nu hedder, ligner unægtelig noget, der har puke-faktor 8. Sukkersødt pladder, tænker hun irriteret. Men det er nu meget hyggeligt med bøger, der ikke fordrer noget som helst

af en. Hvis man har glemt hvor man kom til, da man faldt i søvn under parasollen, og bogen røg ned på fliserne, gør det ikke så meget. Og hvis den ryger videre ned i pølen, gør det heller ikke så meget. Hvis der er noget tilbage af bogen, kan man starte og slutte hvor som helst uden at gå glip af noget væsentligt. Hun har også en stribe gode krimier med. Ja, hun har læsestof nok, men hun vil helt sikkert også lige et smut forbi den strandboghandler. Jane Austen? God idé.

Hun vender en side i Guldbogen. Sikke mange gode tips der er.

(Novellen er lidt længere og oven i købet forsynet med epilog).

OG nu til et smugkig i min kuffert: 

Guldbogen nederst til højre er den vigtigste. Den skriver jeg i næsten dagligt på rejser, og der lagres en masse rejsetips, info om restauranter og seværdigheder og dagens gode og sjove oplevelser. Det er den, vi også kalder Mie-ling-guiden, og så griner vi højt af vores egen lille joke.

'Finlay Donovan tager kampen op' af Elle Cosimano

Den kommer med fordi, jeg har læst de 2 første i serien og var godt underholdt. Vi følger småbarnsmoren Finlay og hendes barnepige Vero i deres kaotiske hverdagsliv. Der er snart ikke det, de ikke er oppe imod. De lægger sig ud med spioner og mafia og fifler selv med lidt lejemordsgeschæft (i en god sags tjeneste). Det er nogle ordentlige røverhistorier, spækket med god humor og spænding. 

'Alt hvad der er farligt' af Stacy Willingham

Handling i cirka een linje: Isabellas lille søn blev for et år siden bortført. Hvad er der sket? Hvor er han? hvem kan man stole på? kan man stole på sig selv? 

Det er en thriller, og den kommer med, fordi den store krimidronning, Karin Slaughter, udtaler at den er 'tempofyldt og uhyggelig' og at 'siderne vender sig selv'. (Alene det at siderne vender sig selv er lidt spooky, men nu må vi se). 

'Anna O' af Matthew Blake

En anden thriller der i bogens kolofon prises med ord som 'Plot-twistet er et af de bedste jeg nogensinde har læst.'  'En sofistikeret psykologisk thriller' og '...vil uden tvivl overraske selv de mest garvede fans af genren.' 

Handling i cirka een linje: Anna har muligvis slået ihjel mens hun gik i søvne. Hun ligger nu i en slags coma. Hvad er der sket?

'Kærlighed på afveje' af Freya Sampson.

En roman, der ser ud til at være lidt 'lyserød' i kanten. Men jeg tror ikke at den er alt for candyflosset, og den ligner bare en rigtig hyggelig strandstolsbasker. 

Spanskordbogen kommer med fordi, der er så mange gode ord i, og fordi den er blevet en slags ven:-)

Apropos mine udgivelser 

(eller mangel på samme).

'Nå, sker der snart noget', spørger du og gaber måske. Ja, jeg har grund til at tro, at der snart sker noget!

'HVAD, allerede! Efter kun 10-15 års snak,' tilføjer du ironisk. Ja. Jeg er meget optimistisk!

Det næste, der er på bedding fra mig og som højst sandsynligt faktisk bliver udgivet, er min bog, der giver gode fifs til folk, der går på pension. Glæd dig! 

Jeg er også blevet færdig med 'Rygestopperens ABC - Sådan overlever du dit rygestop' der også nærmer sig en udgivelse.

På sigt har jeg også planer om at samle Story to go og andre noveller i én bog. Men ikke lige nu. Du skal nok høre nærmere.

P.S. når en forfatter siger, at noget udkommer snart, så er det altså ikke i morgen eller i næste uge, men i dette tilfælde snarere hen på efteråret. Processen fra aftale til tryk til bogen er i butikkerne tager tid.

Du skal nok høre fra mig, når det kommer i trykken. Jeg har indkøbt en megafon, der kan høres helt oppe på Svalbard (hvis man vel at mærke befinder sig på Svalbard). 

Nu vil jeg sige tusind tak, fordi du læste med! Jeg ønsker dig og dine en smuk og glad sommer.

Bogrum holder lille ferie og skrivefri indtil august.

April 2025

Påskeæg og et æg'ssay

Glædelig påske

Og værs'go! Her får du en håndfuld påskeæg:

En stribe foto-påskeæg hvor motiverne kommer i runde - næsten æggeformede bobler og er hentet fra haven, skoven og skønne København.

Og så får du også et kinder-æg'ssay.

Påskeæg er kun for børn, tænker du måske og ellers tak til essay-kinder-æg. Det lyder vildt kedeligt - som verdens længste langfredag, bare længere.

Det er altså ikke så slemt, det er bare 3 små historier bundet sammen med en sløjfe. Med god vilje et lille essay du kan hygge dig med til morgenkaffen, inden du skal til påskefrokost hos din bror og hans kone. 

Og påskeæg er for alle. Man bliver så glad for påskeæg - det står der selv i grundloven. 

Påskemagi

Påskeharen lægger æg, påskeskumfiduser har afløst julens nisseskum, og der er gavmilde mængder af sild, snaps og påskeøl. Påsken er en skøn tid.

Påsken er også en magisk højtid, der symboliserer fornyelse. Noget skal ud, og nyt skal spire frem. Anemonerne pibler frem i tusindvis og begraver så smukt efterårets gamle visne blade, der nu må give plads for nyt liv.

Det er tid til forandring, fornyelse, nye erkendelser og selvfølgelig lange ture i den vårgrønne skov.

Og nu til de 3 små historier med temaet opmærksomhed, påskønnelse og det at blive set.

Første og længste historie i kinderægget

Forleden var jeg på en lille tur til Kullaberga med min tro væbner. En lille hygge-escape, hvor man får nye input, bliver lidt mere nærværende og udpeger ting for hinanden. ’Nej, se den der bambi’. ’Næh, se den der glente’. ’Se lige et smukt lysindfald på det grønne mos mellem fyrretræerne. Og denne gang kunne vi tilføje: ’Næ, se det der mærkelige pigebarn, der bliver ved med at vælte ned på gulvet’.

Vi sidder i en smuk salon på den gamle kro og får en drink før middagen.  Og det vi ser er en lille pige på ca. 8 år, der befinder sig i et selskab af voksne, der hver især har travlt med at promovere sig selv. De skiftes til at afbryde og overgå hinanden med namedropping, ejendomme og egne talenter.

Pigen keder sig bravt og i et forsøg på at få en lille smule opmærksomhed, flytter hun på sig, som om der ikke er plads til hende (hvad der på en måde heller ikke er) og lader sig så falde ned på gulvet. Ingen reagerer. Ikke engang et løftet øjenbryn. Bare et lydtæppe af se-mig-bemærkninger: ’Jeg har hængt en del ud med kendis1 og kendis2’ og ’Jeg er træt af at jeg skal betale så meget i skat, men det er måske fordi, jeg har så mange penge’.

Efter ca. 10-12 gange frit fald fra sofa, får jeg øjenkontakt med pigen. Hun lyser helt op og laver et ekstraordinært rullefald til ære for mig.

Jeg overvejer at klappe, men vælger i stedet at smage på min Cosmopolitan (og SÅ får jeg lyst til at klappe, for den er rigtig god!)

Historie 2

Mens naboselskabet sad der og pralede, fik jeg lyst til at fortælle, at min tro væbner og jeg faktisk var lidt forsinkede, fordi vi kom direkte fra et besøg hos Kong Frederik. Men det var jo ikke helt sandt. For det første var det flere dage siden. Og for det andet var det kun den ene af os, der havde talt med kongen.

Men jo! Min kæreste og tro væbner var i audiens for at takke for sin belønningsmedalje, han modtog i anledning af 40 års indsats på arbejdsmarkedet. (Faktisk blev det til hele 47 år på samme arbejdsplads).

Det er konge! At modtage opmærksomhed fra kongen. En påskønnelse af en reel indsats.

Audiensen foregik på Christiansborg slot, og jeg måtte pænt vente udenfor, for jeg har ikke udrettet noget, der fortjener kongens opmærksomhed. Der var mange, der var i audiens den dag, så jeg havde god tid til at nyde Kongens København, der viste sig fra sin smukkeste side. 

Historie 3

Nå, men tilbage til det lille hotel i Sverige. Næste morgen kom vi ned til en rigtig svensk frukost. Der var sild og tranebærshot og Kalles Kaviar og ikke mindst mulighed for en lille bag-selv-vaffel. Det skulle prøves.

Der stod et skilt med en tre-trins-sådan-gør-du. Det burde være ligetil. Men det lykkedes mig alligevel på ingen tid at  få nabobord, tjener og resten af restauranten involveret i min vaffel-bagning. Så fik jeg også en form for opmærksomhed😊og perfekt bagte vafler oveni hatten, fordi tjeneren tog over efter at have smidt mit vaffelforsøg ud.

Så blev det atter tid til at køre ud i det solbeskinnede svenske land og vende vores opmærksomhed mod røde glenter, harer og ramsløg. 

Sløjfe på historierne

Lige fra man bliver født, bliver opmærksomhed et omdrejningspunkt.

Når vi gjorde noget forkert blev vi ignoreret eller skældt ud, og når vi gjorde det rigtige, fik vi smil og lommepenge. Vi lærte hurtigt, at den gode opmærksomhed er den bedste, og resten af livet opsøger vi den.

Det bedste er dog at blive set, som den man er og påskønnet alene, fordi man eksisterer!

Jeg genkender mig selv i den lille pige.

Da jeg var lille, havde jeg lært mig selv et underligt trick. Efter først at spille en slags guitar på en æggedeler, hvilket min mor ikke synes var sjovt, prøvede jeg i stedet at imponere hende ved at stå på hovedet og spille klaver. Og det tog faktisk kegler. (Jo, man kan godt stå på hovedet og spille klaver! Jeg kan lige vise det ved lejlighed:-).

Drevet af denne succes ville jeg også imponere min far, så jeg skrev og komponerede en sang på italiensk. Jeg kunne ikke et ord italiensk - lånte min fars italienske ordbog, slog hvert eneste ord op og skrev et par sætninger – selvfølgelig helt uden smålig skelen til grammatisk syntaks. Fandt på en enkel melodi og så var det tid til min lille optræden for min far. Men han var ikke sådan at imponere: 'Du skulle hellere lære spansk,' sagde han. 'Det er der, vi tager til i år'😊. 

Det er altid så'n lidt op og ned med hvad der bliver belønnet.

Her til morgen lyttede jeg til en guidet meditation, der fortalte mig, at jeg er god nok, som jeg er, og at jeg ikke skal lade andre påvirke mit livslys. Godt at blive mindet om. At selv om det er dejligt med god opmærksomhed, er det ikke det, der definerer en.

Nu får jeg lyst til at finde den lille pige og sige, at hun fremover ikke behøver at vælte ned af sofaer eller stå på hovedet for at bevise noget. Hun skal bare være glad over den gode energi, hun har, og finde en trampolin, der bakker hende op.

Tusind tak fordi du læste med, det betyder meget for mig. Nu vil jeg ønske dig og dine en glædelig påske med ønsket om, at I ser, hører og påskønner hinanden for de lysende smukke mennesker, I er. Ikke for hvad I har, eller for hvad I gør.

'Hov, du glemte bøgerne', siger du.

Schysss, jeg ved det godt. Der skal nok komme bøger med næste gang, men nu skal jeg altså ud i den grønne skov og finde ramsløg til de smilende æg.

Marts 2025

Filosofi, lykkedims og forårsvibes

Hvis musik og tektst skulle ledsage de her billeder skulle det være Alberte Windings Lyse nætter:   

Gi'r det mening?

Er det bare mig, eller er det ikke lidt for ofte, at folk indleder en sætning med: 'Er det bare mig?'

Eller at nogen udbreder sig om noget selvindlysende og slutter af med et 'Gi'r det mening?'

Eller at nyhedsrækken består af alt for meget, der kun giver ringe mening?

For tiden bliver vi desværre udsat for rigtig meget input, der slet ikke giver mening, og vi bliver bange og urolige. Det er så essentielt for os, at vi skal finde mening. Og helst også lidt lykke. Men hvordan det? (Jeg skal skynde mig at sige, at det ved jeg ikke). 

Men måske er der hjælp at hente

'Man skal ikke kun tænke på sig selv, man skal også være noget for andre.'

'Det handler ikke bare om, hvordan man har det, men også om hvordan man tager det.'

Sådan noget sagde min gamle far, inden han blev rigtig gammel, og jeg stadig var meget ung. Jeg synes det lød lidt sludrevornt og tænkte, at han ikke anede noget som helst om at være berettiget forurettet. Eller om at være ung.

Han udtalte sig også om parforhold og sagde ting som: Det handler ikke kun om at finde den rette. Det handler også om at være den rette. Haha, som om man skulle lave om på sig selv? Det er da den anden, der skal rette ind!

Min far var især på sine ældre dage stormester i stoisk ro og besad en vis karisma. Hans ord fik ikke mindre pondus af, at hans stemme havde udviklet sig til en hæs, hviskende Don-Corleone-stemme.

Selv når han bad om sauceskålen eller fortalte sin håbløse musefælde-vits, sad vi andægtigt og lyttede.

Kort efter jeg havde fundet sammen med min tro væbner:-) er vi i en form for audiens hos min gamle, gamle far. Han sidder i sin lænestol i en slags ophøjet ro, et magisk lys falder gennem den farvede mosaikrude bag ham; vi sidder tæt og taler stille sammen.

På et tidspunkt spørger han så: 'Er I glade for hinanden?'

'Ja, det er vi,' svarer vi næsten i kor. Vi kunne ikke ane, vi ville få det spørgsmål, så det er rent held, at vi begge svarer det samme. Vi undrer os dog lidt over hvorfor han spørger, og om der er en pointe, og det kan man godt sige, der er. For de næste ord han siger er: 'Så bliv sammen!'

Summen af hans kloge ord gav pludselig mening og kan med god vilje koges ned til:

Bevar ro og overblik, opfør dig som et rart og ordentligt menneske og giv plads til andre. Aj, det må jeg da prøve!

Lykkedims og om at give og modtage

Jeg tænkte at jeg måske skulle blive lidt mere givende, som rare mennesker jo ofte er. Det frigør et eller andet lykkedims (der findes andre ord for det) oppe i hjernen både når man giver og modtager, så det er ren win-win.

Forsøgsvis startede jeg med at forære mig selv et par nye cowboybukser. Bare sådan. Uden strenge restriktioner om at skulle tabe mig først eller andre urimelige krav. Et par pæne cowbukser, jeg kunne passe med det samme, og som sad pænt. 'Værs'go' mig selv!' sagde jeg. Og sikke da glad jeg blev!

Helt opstemt af dette besluttede jeg mig for, at prøve at gøre noget godt for andre også. Så her forleden tilbød jeg f.eks. min hjælp som en slags caddie for min tro væbner på minigolfbanen. Han går for tiden med krykker, så jeg gik med banen rundt og holdt hans krykke, når han skulle spille. Og langt hen ad vejen havde jeg held med ikke at snuppe krykken, når han støttede sig til den. Alt i alt en kæmpesucces og kort efter blev jeg også den glade modtager af en fadbamse. Se, det giver en form for mening!

Og nu til månedens bøger, der også giver mening

Der er heldigvis mange, der deler ud af vise ord. Her får du tre fine bøger, der omhandler fred, glæde, tilfredshed og indhold i tilværelsen. Ganske enkelt meningsfuldt input at starte dagen på.

Støt din lokale boghandler og køb bogen der.

'Dit lys er skabt af dit mørke' af Mette Holm. Bogen er til dig, der vil blive klogere på dig selv og dine skyggesider. Både tekst  og teori er lettilgængelig, og du kan hurtigt komme i gang med den praktiske side. Formålet er kort og godt at slutte fred med sig selv. Kan man slutte fred med sig selv, går det nemmere at slutte fred med andre også. Jeg har valgt at tage min engel med på billedet, nok et af de mest fredfyldte symboler, jeg kender.   

'Den lille bog om alpakaens filosofi' af Jennifer McCartney

Ja, den har jeg nævnt tidligere, men den er også bare en rigtig hyggelig morgenstarter - man bliver lidt glad i låget, og samtidig får man opskriften på en roligere, klogere og mere lodden måde at leve på. 

'Mere er ikke nok' af Niels Overgaard.

Oldgræsk filosofi formidlet så alle kan læse med. Essensen kort: Vi bliver lykkeligere, hvis vi søger mere indhold i tilværelsen fremfor at hige efter flad mave og lystyacht. På bagsiden af bogen står der, at antikkens største tænkere mente, at livskunst er at gøre sig god som menneske. Det er kun på den måde, at man kan opnå lykke. Ikke ved at jagte mere i den ydre verden.

Og var det ikke lige præcis det, min gamle far også sagde: Det handler om at være den rette!

Med disse ord

vil jeg runde af og ønske dig og dine en helt fantastisk dag. Nyd det skønne forår, der pibler frem alle vegne, fuglene der er kommet tilbage og de varme solstrejf, der finder vej til dit ansigt. Se, det giver virkelig mening! 

Tak fordi du læste med. Det betyder meget for mig.

Møgvejr og mirakler

Det var en jerngrå januardag. Det eneste, der lyste den nøgne skov en smule op, var de selvlysende markeringer på brændestablerne.

Efter et temmelig barskt efterår på det private plan og en total crazy periode i boghandlen - primært forårsaget af Black Friday, der trak sine møgbeskidte spor langt ind i den højhellige julehandel, trængte jeg virkelig til at genoplade.  

Og jeg havde en vildfaren ide om, at de første dage i mit sabbatår ville består af smukke dage med baldrende blå himmel, og nyfalden hvid sne, der diamantglitrede i solen. Men næh, nej! Det skulle bare være klamt og gråt. Gråvejr er jo også en slags møgvejr, når man er i det humør.

På trods af at jeg faktisk havde fået ret fine julegaver, var jeg altså lidt af en sur skid den dag. Jeg havde derfor sendt mig selv på lang tur ud i skoven med besked om ikke at vende hjem, før jeg var blevet god igen. Så jeg traskede småsparkende afsted. Og mumlede måske noget grimt. Nej, jeg var ikke sur på nogen! Det var jeg ikke. Helt ærligt! Ægte! (Som man åbenbart gerne må sige i dag, skønt det lyder lidt barnligt selv i mine ører). Jeg var bare træt på alle plan og slet ikke i humør til gråt.

Men så fik jeg øje på en glemt barnehandske

Derude i skoven, ikke langt fra en spejderhytte lå en glemt og ensom barnevante. Og det sendte mig lige lukt en tur tilbage til barndommen:

Jeg voksede op i et kristen hjem og havde lært, at hvis man var lidt nede eller var i krise, kunne man bare bede til Gud. Intet var for småt og intet for stort. Der var sådan en slags linje, der havde døgnåbent. Det var dog ikke altid at ens bønner blev hørt, og hvis det skete, var det simpelthen fordi, Gud havde andre planer for én. Det er godt at kunne reglerne😊.

En vinteraften da jeg var cirka 8 år, tog jeg til spejder inde på Nørrebro. Det lå langt væk hjemmefra, og jeg skulle med hele tre tog. Vi var en lille flok, der fulgtes ad. Jeg var glad for at gå til spejder og har vist tidligere fortalt, at jeg var i Egern-gruppen, hvor vi selv havde fundet på vores råb: ’E-ger-net, det vil til tops!’

Nå, men efter at have bevist et par dueligheder, råbt op om egernet og lovet at leve op til min spejderære, var det tid til at tage hjem igen. Og der opdagede jeg det! Jeg havde tabt mine vanter. De var VÆK! Åh nej!

Der var kun eet at gøre. Jeg tog fat i livlinjen og bad til Gud, om ikke nok jeg måtte finde mine vanter igen.

Og nu skal du dælendund’me lige høre, hvad der skete. Da vi gik ind i toget og skulle til at sætte os, fik jeg øje på mine vanter. De lå pænt foldet sammen på et sæde! (Nogle ville måske pragmatisk forklare det med, at jeg jo havde glemt vanterne i toget, der nu havde været en tur ude at vende. Men hvorfor var de så lagt pænt sammen? Forklar lige det!)

For den lille 8-årige pige, der næsten ikke kunne være i sin krop af glæde og begyndte at hoppe op og ned som en James Bond-bold, var det jo et KÆMPE mirakel. Jeg kunne ikke komme hurtig nok hjem og fortælle om det. Nøj, hvor blev jeg glad.

Jeg smilede for mig selv ved mindet og tænkte, at nu kunne jeg godt vende hjem.

For nu var jeg jo blevet god igen! Og så fik jeg pludselig øje på vintergækkerne, der pibler frem allevegne og har det fedeste budskab, de råber i kor: Vinter-gå-væk!

Den mørke vinter (på mange plan) må nu give plads til det spæde forår, og jeg ved jo godt, at der hele tiden ligger små mirakler klar til mig. Hvis jeg bare lige gider at få øje på dem.

Nu vil jeg ønske dig og dine en smuk dag, efterfulgt af skønne forårsstunder.

Og ved du hvad! Du får også lige et ønske om en ordentlig håndfuld små, glade mirakler oveni hatten.  

Tak fordi du læste med. Det sætter jeg stor pris på.