Et lille liv, Hanya Yanagihara, Politikens forlag, 18.08.2016

Forlaget skriver:

Da fire studiekammerater flytter til New York for at finde vej ind i voksenlivet uden en klink på lommen, drives de frem af deres venskab og ambitioner. Willem drømmer om scenen, den hårdhudede, skarpe JB om et liv med billedkunst, Malcolm frustreres i sine forsøg på at skabe en karriere i et stort arkitektfirma, og den talentfulde, fjerne Jude, som lige har fået sin advokatbestalling, er gruppens centrum. Årene går, og deres forhold farves af både succes og stolthed, men også af den grelleste form for misbrug og overgreb.

Langsomt samler fortællingen sig om Jude, der på en gang er en af New Yorks mest succesrige advokater og et nedbrudt menneske. Han hjemsøges af den barndom, han har brugt hele sit liv på at flygte fra, og hvis traumer, han frygter, vil definere ham for altid. Med formfuldendt, nærmest overdådig prosa har Hanya Yanagihara skabt et mesterligt portræt af hjertesorg og et mørkt indblik i overgrebets væsen.

Mies bogrum siger:

Kan du bare ikke vente med noget rigtig grum læsning, kan du starte med den her. Den flår stille og roligt dit hjerte i stykker. Den er velegnet som læseklubslæsning, på grund af de mange temaer.   

Patrick Melrose romanerne, Edward St. Aubyn, Gads forlag, 18.03.2016

Forlaget skriver:

Edward St Aubyn åbner et vindue til en verden gennemsyret af dekadence, amoral, grådighed, snobberi og ondskab: det britiske aristokrati …

”Jeg tror, min mors død er det bedste, der er overgået mig ...altså, siden min far døde,” siger Patrick Melrose til en ven, den dag hans mor skal begraves. For kun via forældrenes død, kan Patrick slippe fri af fortidens grusomme overgreb.

Så er tonen slået an til beretningen om en opvækst i en aristokratisk og velhavende, men dybt dysfunktionel familie præget af misbrug og dekadence og ikke mindst fysisk og psykisk vold. Romanerne veksler mellem det grotesk morsomme og det dybt sindsoprivende og høstede et hav af anmelderroser ved udgivelsen.

Mies bogrum siger:   Forestil dig Alice i eventyrland på speed, så har du en ide om, hvad der venter dig, når Patrick giver den fuld gas og beskriver en et-døgns narkorus. Den er ond på en rablende måde, der giver plads til et vanvittigt grin, og kunne ligeså godt ligge under 'de skæve', men nu ligger den her under de grumme, fordi den også gør rigtig, rigtig ondt.