Hyggesok- og strandstolsbaskere

Du har lige været ud at gå i den knitrende hvide sne, solen er ved at gå ned og kaster et violet skær over kristjørnen ude i haven. En lille dompap med rødt bryst pikker til den kugle, du har hængt ud til den, og blinker taknemmeligt til dig. Det begynder at sne igen. Store bløde fnug lægger sig blidt på lærketræet, der i forvejen er dækket af store dyner sne.

Du er rødkindet og ved at genvinde varmen i fingrene. De blev lidt kolde, da du i kådhed kom til at kaste en snebold efter din mand, der nu er sur og er gået i naboens brændeskur for at hugge lidt brænde.

Du ved han bliver god igen, så du tænder op i pejsen og varmer en kop kakao. Efter en pludselig indskydelse smider du en skumfidus i koppen. Nu mangler jeg bare den litterære skumfidus, tænker du og går hen til reolen og fisker en rigtig hyggesok-basker ud.

Eller

Du har været ude at bade i det azurblå hav ved amalfikysten. En tjener har lige serveret en henrivende, regnbuefarvet drink med paraply og stjernekaster. Du sætter dig til rette i din trinvis indstilbare liggestol, lader solen tørre dig, sipper til drinken og inhalerer livet. Men der mangler lige det litterære cocktailbær.

Du roder rundt i din strandtaske og dér er den, strandstols-baskeren. Fælles for denne type bøger er, at de er velskrevne, har lune eller er direkte morsomme og at du HYGGER dig med dem. Måske får du endda lyst til at flytte ind i bogen og være en del af persongalleriet.

Bøgerne er begavede nok og har som regel et lag mere end blot underholdning, men de fordrer ikke for meget følelsesmæssigt af læseren og er ikke i den tunge litterære ende. Husk, der skal være plads til skumfiduser og cocktailbær! Måske kommer jeg til at nævne bøger, der er udsolgt fra forlaget, og det er ret dumt, når man er boghandler, men så kan du måske låne dem på biblioteket?

Mysteriet i Genbrugsen, Anna Grue, Lindhardt & Ringhof, 30.06.2021

Forlaget skriver:

En række dødsfald sker blandt en flok frivillige i en af Nykøbing Sjællands genbrugsbutikker. Først ét, så et andet af de ældre mennesker mister livet. Politiet mener, det er af naturlige årsager, men den tror efterlønneren Anne-Maj Mortensen ikke på. Stædigt går hun i gang med selv at opklare sagen midt i hverdagslivet med familiemiddage, slankekure, hundeopdragelse og havearbejde.

Mies Bogrum siger: Rigtig strandstolsbasker. Hyggemord i provinsen. 

Mysteriet på værelse 622, Joël Dicker, People´s Press, 12.05.2021

Forlaget skriver: 

En sen decembernat sker der et mord på det fornemme Palace de Verbier-hotel i de schweiziske alper. Politiet finder aldrig den skyldige.

Mange år senere besøger forfatteren Joël Dicker Palace de Verbier og bliver hvirvlet ind i mysteriet om, hvad der skete dengang på værelse nr. 622. Han drager ud på en rejse tilbage i tiden og langt ind i den schweiziske bankverden, hvor højpolitiske magtspil, trekantsdramaer, svig og maskespil leder til de fatale begivenheder på Palace de Verbier.

Men intet er, hvad det ser ud til at være, og alt står åbent, til den sidste maske falder.

Mies Bogrum siger:

Bogen giver mindelser om forfattere fra forrige århundrede, som Agathe Christie, der kan kunsten at trække historien til kanten og alligevel holde læseren fast i et jerngreb. Dicker er mesterlig. Han optræder som sig selv i bogen – den berømte succesrige forfatter 😊 det kunne være næsten ulideligt, men han slipper godt fra sin selviscenesættelse, og jeg nød hvert sekund.

Fejltrin, Maria Adolfsson, People's Press, 20.04.2020

Forlaget skriver blandt andet:

Det er dagen derpå efter den årlige østersfestival i Doggerland. Kriminalassistent Karen Eiken Hornby vågner op på et hotelværelse med massive tømmermænd, kun overgået af et kolossalt samvittighedsnag over nattens udskejelser.

Samme morgen findes en ung kvinde brutalt myrdet på øen, og nyheden rammer det lille øsamfund hårdt. Karen sættes i spidsen for efterforskningen, men sagen kompliceres af at offeret er ekskone til hendes chef – den selvsamme mand, hun vågnede op ved siden af på hotelværelset samme morgen. 

Efterhånden som Karen følger sporene i sagen og må grave i øens historie for at få svar på sine spørgsmål, dukker gamle hemmeligheder op til overfladen, og hun opdager, at fortidens bedrag trækker tråde helt frem til i dag.

Fejltrin er første bind i Maria Adolfssons krimiserie om kriminalassistent Karen Eiken Hornby og den fiktive øgruppe ”Doggerland” – en rest af det virkelige landområde af samme navn, som forfatteren forestiller sig, det kunne have taget sig ud i dag, hvis det stadig havde eksisteret. 

Mies Bogrum skriver:

Super strandstolsbasker – hyggelig krimi, tilsat et pift god humor. Men det, der næsten glædede mig mest ved bogen, var et ord der skulle beskrive himlen på et fotografi fra dengang, vi alle rendte rundt med instamatic kameraer – Kodakblå himmel. Er det ikke smukt?

Story to go, A. Jacobsen, BoD, 23.05.2020

Forlaget skriver:

Søger du friske pust, besynderlige historier, undertrykte fnis, upassende indspark, rimfrie digte og tvivlsomme rejsefif, der ikke koster mere end en enkeltshots cappuccino med kaneldrys? Så snup en Story to go!

Mies Bogrum siger: Den er god nok. (Det er jo mig, der har forfattet forlagsteksten😀)

Kan anbefales som værtindegave eller til stressramte, der skal forholde sig til ingenting🤔. 

Den fremmede gæst, Lisa Jewell, Gads forlag, 24.05.2018

Forlaget skriver blandt andet: 

Da Alice finder en mand med hukommelsestab på stranden uden for sit hus i East Yorkshire, inviterer hun ham indenfor, så han kan komme i ly for regnen. Selv om hun måske burde vide bedre.  Samtidig, i London, sidder lykkeligt nygifte, ukrainske Lili alene og desperat og venter. Hendes mand er ikke kommet hjem fra arbejde. De to tilsyneladende uafhængige begivenheder viser sig at hænge sammen på en måde, ingen nogensinde havde kunnet forudse ...

Mies Bogrum siger: 

God krimi - ægte pageturner, velskrevet og overbevisende. Nærmest filmisk sceneskift fra fortid til nutid.  En af de bedre krimier jeg længe har læst. Et lækkert miks af klassisk krimi: Who done it? og domestic noir thriller: Hvor godt kender du egentlig dem, du er tættest på?

Projekt Rosie, Graeme Simsion, Lindhardt og Ringhof, 30.08.2013

Forlaget siger:

Professor Don Tillman skal giftes. Han ved bare ikke med hvem. Det problem skal Projekt Kone hjælpe med at løse. Don har udformet et 16-siders langt spørgeskema for at finde den perfekte partner. Hun skal helt sikkert ikke være ryger, drikke alkohol eller komme for sent til aftaler.

Rosie Jarman gør alle disse ting. Hun har også temperament, er smuk og intelligent. Og hun er selv i gang med en eftersøgning, efter sin biologiske far - en eftersøgning, som Don, der er professor i genetik, måske kan hjælpe hende med.

Projekt Kone lærer Don en række uventede ting: at længden på en øreflip ikke er fyldestgørende parameter for seksuel tiltrækning, og at det ikke nødvendigvis giver mening at spise hummer hver tirsdag. Og vigtigst af alt - at man ikke nødvendigvis selv finder kærligheden - den finder en. 

Mies Bogrum siger: 

Jeg læste den, da den udkom i 2013. Og den var bare så skøn, at jeg overvejer at genlæse. Den er lidt amerikansk overgearet siden steder, men tro mig, det tilgiver man.

Akademimordene, Martin Olczak, 17.03.2014, Rosenkilde & Bahnhof

Forlaget skriver (i store træk):

En mystisk række mord ryster Stockholm. Akademi-medlemmer, der er valgt til at uddele Nobelprisen i litteratur hvert år, bliver dræbt. Morderen arbejder sig effektivt og målrettet ned gennem rækken af medlemmer. Handlekraftige Claudia Rodriguez fra Rejseholdet finder hurtigt ud af, at motivet for mordene skal findes i et gammelt og brændende ønske om litterær retfærdighed. Sammen med antikvarboghandleren Leo Dorfman går den vilde jagt gennem Stockholms sovende gader og hemmelige tunneller!

Mies bogrum siger: 

Til denne krimi er anvendt en stor håndfuld mystique (a la Da Vincimysteriet), et stk ultrasej og smuk kvindelig hovedperson i makkerskab med nørdet antikvar, et godt drys hemmelig hule tilsat en knivspids raffineret humor. Alle ingredienser er kædet sammen med et skævt plot, der naturligvis holder. Kan også anbefales til romanlæsere. Det blod, der er i, er næsten gennemsigtigt :-) muhahaha

Delhis smukkeste hænder Mikael Bergstrand, 27.03.2012, Modtryk (+ to mere)

Delhis smukkeste hænder, Tåge over darjeeling, og Yogi i Østerlen af svenske Mikael Bergstrand er 3 skønne bøger, der foregår delvist i Sverige og delvist i Indien og beretter om svenske Görans indre og ydre rejse med den gode indiske Yogi ved sin side.

 Jeg er så godt underholdt med midtvejskriseramte Göran, der kommer godt ud på den anden side, (endda hele 2 gange:-) men først skal så grumme meget igennem. Og jeg er vild med Yogi, som er en hjertevarm, gemytlig mand og ikke at forglemme også meget gudersfrygtig (for der er mange guder). En buddha-ven alle burde have.

  Nogle finder bøgerne lidt for søde og humoren lidt søgt ind imellem, men de få steder jeg selv er faldet over, tilgiver jeg gerne. Jeg kan mærke, at det er en hjertesag for forfatteren at øse ud af sin viden om de vilkår, der er i den fattigste del af Indien. Samtidig leverer han også nogle farverige og smukke billeder af landet i sin helhed. 

  Kan anbefales til dem, der vil have en hyggesok/strandstolsbasker af stor kaliber. 'Delhis smukkeste hænder', er den der især beskriver forholdene i Indien, hvorfor jeg jævnligt anbefaler den som et underholdende supplement til 'Turen går til Indien'.

Du kan godt nøjes med at læse 1'eren, men hvorfor dog lade sig nøje, når man kan lade sig fornøje?