I denne afdeling af min reol er bøger af forfattere, der tør gøre det anderledes.
Det kan være Maria Semple, der tør lave en lille tegneserie midt i bogen, Steve Toltze, der tør blande 4 genrer sammen og kaste lidt tung filosofi ind hist og pist eller Murakami, der tør lade være med at være morsom, men alligevel er det sine steder.
Det kan også være vores egen næsten danske Maren Uthaug med 'Og sådan blev det' eller Ane Riel med sin besyndelige bog 'Harpiks'.
Nogle nævner jeg blot og nogle får en længere anmeldelse. Det skal der ikke lægges så meget i. Er de havnet her, er det fordi jeg har haft en læseoplevelse, jeg ikke ville have undværet.
Forlaget skriver blandt andet:
"Det var mørkt i det hvide værelse, da min far slog min farmor ihjel. Jeg var der. Carl var der også, men ham opdagede de aldrig. [...] Alt var anderledes dengang. Det var før, min fars ting var begyndt at fylde så meget, at vi ikke længere kunne komme ind i stuen. Og før min mor var blevet så stor, at hun ikke længere kunne komme ud af soveværelset. Men det var efter, at de havde meldt mig død, så slap jeg for at komme i skole."
Pigen Liv vokser op på en lille isoleret ø med sine forældre. Hun sætter ingen spørgsmålstegn ved det liv, familien lever. Selvom faderen holder hende skjult i en gammel container, er hun aldrig i tvivl om, at han elsker hende. (...) En rå, mørk og kærlig fortælling om en familie på kanten. Om angsten for at miste, om mord og paranoia - og om utilsigtet ondskab.
Mies Bogrum siger:
Bogen blev udgivet første gang i 2015, og jeg har som boghandler solgt rigtig mange. Den er nu kommet i en flot paperback, og indholdet er stadig en overvældende læseoplevelse, der byder på besynderlige bizare, men også stærkt rørende scener. Til dig, der godt lige vil have lidt at tygge på.
Forlaget skriver blandt andet:
Et ungt par bosætter sig på en højskole i Vestjylland med deres lille barn. De træder ind i en verden af fællessang, økolærere og en stærk vilje til lokalsamfundet. Han er lærer på skolen, og hun er med som påhæng. Teoretisk set vil hun gerne fællesskabet, men kommer alligevel til at skrive anti-højskolesange med en af de andre påhæng. Det bliver blandt andet til Slagsang for påhæng og Sommersang uden sol og en salme, en vuggesang, en drukvise.
Langt hen ad vejen vil hun også gerne integreres i lokalsamfundet, men hun kommer skævt ind i de sociale sammenhænge, hun kan ikke rigtig afkode den vestjyske samtaleform, de korte sætninger og lange pauser.
Mies Bogrum siger:
Der er med god grund at denne bog er på bestsellerlisten og stort set har været det siden udgivelsen. Men den deler vandene og ikke alle er lige begejstrede eller forstår Stine Pilgaards humor, som ligner jysk underspillet humor når den er bedst. Den der selvironi, den der kærlige distancering til sig selv og andre. Den lille undren over hvor underlige vi mennesker er.
Virkelig skøn læsning.
Forlaget skriver blandt andet:
Igennem Toms tegninger i sin notesbog får læseren et unikt indblik i hans hverdag og kreative løsninger på livets små (STORE) problemer. Tom Gates' yndlingsband kommer til byen! Men det er hårdt at få fat i billetterne, når man både skal tage sig af sin megairriterende storesøster Delia, finde det perfekte navn til sit eget band, huske at lave lektier til tiden og at imponere klassens sødeste pige, Amy. Vil det lykkes Tom at få styr på det hele? Læs bogen og find ud af det!
... Der er vanvittigt meget sjov og kreativitet, for drenge i særdeleshed, i denne illustrerede juniorbog. Forfatter Liz Pichon har genskabt et realistisk drengeunivers, der indeholder fabelagtige børnesprogsdialoger og skønne stregtegninger.
Mies Bogrum siger:
Et lille hyggegrin, der vækker minder om barndommens hårde udfordringer. Kan anbefales til børn og barnlige sjæle, men måske mest til drenge.
Forlaget skriver blandt andet:
Næste! er et befriende ærligt kvindeportræt, en moderne kærlighedshistorie og en skarp samtidsroman med masser af bid, humor og uventet lykke. Med denne roman får betegnelsen ”lægeroman” et twist. Elin har været praktiserende læge i tyve år. Mindst lige så længe har hun været gift med Aksel. Men før Aksel var der Bjørn, som pludselig dukkede op på Facebook, og som vender op og ned på alting. Nu bor Elin på lægecenteret og må gemme sig for vagterne, når de går deres aftenrunder. Ovre i hjørnet står plastikskelettet Tore og griner ad hende. Og hjemme i rækkehuset sidder Aksel og raser – hvis han da ikke er gået i lag med den nyskilte naboveninde Gro. Nina Lykkes NÆSTE! har modtaget Brage-prisen, Norges største litteraturpris.
Mies Bogrum siger:
Jeg elsker bare de passager i bogen, der giver begrebet 'læger uden grænser', ny mening. Tror der er en del kvinder midt i livet, der kan spejle sig i Elins tanker og måske nærmest misunde hendes til tider helt upassende opførsel, men nu gætter jeg selvfølgelig bare :-)
Forlaget skriver bla.:
Først kom Sebastian, derefter kom Clara, derefter kom Matilda. Derefter kom tumulten, da en far lettede sit hjerte, og en andens gik i stå. Den nat blev der ikke blot født trillinger på hospitalet i Lund, men også hemmeligheder nok til en kvart livstid. Femogtyve år senere: En ung kvinde hænger sig i en dørkarm. En mor møder djævelen i en kolonihave i Lund. Sebastian rejser til London, Clara til Påskeøen og Matilda til Västerbotten. Derefter bliver alting pludselig meget kompliceret.
Et system så storslået at det blænder er en stor og labyrintisk fortælling. En familiehistorie, en parforholdshistorie, en samfundssatire, filosofisk og videnskabelig, klog og ligetil, sjov og voldsom, sørgelig og opløftende.
Mies Bogrum siger:
Jeg nød denne bog af flere grunde. Der serveres sørgeligt meget at tænke over, samtidig med at der rundhåndet krydres med rariteter som hamsteren, der frarøver koncertpianisten med totalgehør sin nattesøvn - fordi den piver falsk og rammer en tone, der ikke eksisterer. Vi møder kvinden uden dybdesyn - hun opfatter alt todimensionelt, på nær føromtalte hamster og en forsker som hun tydeligt opfatter 3-dimensionelt. Og så er romanen spækket med farverige personer, jeg ikke har set mage til i anden litteratur.
Forlaget skriver blandt andet:
Hvad skal et ungt menneske tage sig til i et vintermørkt Reykjavik præget af knugende ensomhed, druk og stoffer og lortevejr?
Hun (María) ser med rædsel frem til at skulle bo hos faren i et land, hun aldrig har været i før, og i mellemlandingen er der heller ikke megen trøst at hente ... vejret, kælderlejligheden, maden, byens barer og nattelivet, vennen Gauis ildelugtende bil – for ikke at tale om hendes skoddunjakke, stor som en sovepose. Hun færdes hid og did i for store støvler rundt i byen, uden retning som en kugle i en pinnballmaskine.
Beretningen om María i Reykjavik er både bevægende og tragikomisk, og som fortæller er María syleskarp og meget morsom, en kilde til både livskraft og håb. Mellemlanding er islandske Jónas Reynir Gunnarssons første roman.
Mies bogrum siger:
Sjov, spøjs og hurtigt læst. Sådan en bog skal også bare være kort. Den sparsomme ydre handling udspiller sig over 24 timer og beskriver som titlen siger en mellemlanding. Indblikket i den 22-årige Marias tanker og overvejelser er alt andet end kedeligt. Alene anslaget fik mig på krogen: Hun stikker sin ven, Gaui, en løgn om, at hun er i gang med at smugle e-piller ind i landet for at lokke ham til at hente hende i lufthaven.
I et af Marias tilbageblik møder vi ekskæresten, som har overtalt hende til at prøve MDMA. Hendes filosoferen over det moralske aspekt lander på, at det var over grænsen, at kæresten fik fremskyndet projektet til om torsdagen, når nu de havde aftalt at det skulle være om fredagen.
Skøn og sær læsning. For min skyld må han hellere end gerne fortsætte sit forfatterskab 😀
Forlaget skriver:
LYV HURTIGERE END EN GRIS KAN RENDE Helle Anja Janning var en gudsbenådet slagter. Hun kunne lægge et snit til en svineskank, som var det en finere kunstart, og hun drømte om at erobre hele verden med sine evner, så hun kunne give sin datter, Michelle, et godt liv. Men så gik det galt. I dag er Helle arbejdsløs, Michelle er flyttet hjemmefra i vrede over sin mors svage karakter, fogeden banker på, og Helle skal i endnu en trist jobaktivering – denne gang på Nykøbing F. Sygehus. Helle står foran akutmodtagelsen, da ambulancerne pludselig vælter ind, og i tumulten bliver hun forvekslet med den sygemeldte polske turnuslæge Natalia Nowak. Så er spørgsmålet: Hvad gør man, når man er faret vild i sit eget liv, og man pludselig får chancen for at blive en anden? HELLE EROBREREN er en hæsblæsende og rørende svindlerhistorie om den stordrømmende slagtermester Helle, som for at vinde sit liv, sin værdighed og sin datter tilbage udgiver sig for at være kirurg på Nykøbing F. Sygehus.
Mies bogrum siger: Helle er mildest talt pænt ude at skide og bevæger sig hele tiden på en knivsæg mellem ok-valg og klart no-go- valg og vælger stort set hver gang de sidste. Det tager selvsagt en vild drejning. Et plot, der reelt er dømt til at gå helt skævt, bliver stilrent kørt i havn. SMUK romankunst. (Jeg er misundelig).
Eneste anke er forsidebilledet, der gjorde, at jeg i første omgang fravalgte den. Min frygt for at den ville kamme over i en hysterisk farce blev gjort til skamme.
Den er skæv og vittig og sær. Og lige min kop te.
Forlaget skriver:
Tænk, hvis du på ét år kunne blive den bedste og mest lykkelige udgave af dig selv?
Journalist Marianne Power var kørt fast – hun havde godt nok et fedt job, men hun kom ikke rigtig nogen vegne med de store ting– mand, børn, hus, styr på finanserne.
En dag fik hun en idé: Hvad hvis hun rent faktisk forsøgte at efterleve rådene i nogle af de selvhjælpsbøger, hun elskede at læse? Hvis hun et helt år – måned for måned, bog for bog – kastede sig ud i de ting, hun var bange for, følte Nuets kraft, talte med engle og tillagde sig 7 gode vaner? Bevæbnet med 12 af de mest kendte selvhjælpsbøger begyndte Marianne på et nyt år, der skulle vise sig at bringe hende steder hen, hun slet ikke havde kunnet forestille sig. For selvhjælp kan godt forandre dit liv – men ikke nødvendigvis til det bedre…
En uimodståelig, underholdende og bevægende bog, der vil appellere til alle, som på et tidspunkt i deres liv har drømt om at finde lykken.
Mies bogrum skriver: Marianne Power byder på et charmerende mix af skønlitterær biografi og semifaglig gennemgang af en række selvhjælpsbøger, hvor man får essensen af hver retning. Den giver inspiration på flere plan og har et vigtigt budskab. Så læs den nu bare. Købes hos din lokale boghandel.
Kurt Kurér, Erlend Loe, Gyldendal, 18.01.2012, sideantal 267 OBS- UDSOLGT
Kender man Erlend Loe, er det nok mest for Doppler (som jeg stadig har til gode!) Og som - i skrivende stund - stadig er på hylden i boghandlen.
Loe er totalt skævt skruet sammen - i bedste forstand - Hans tekster er sprudlende og overvejende dejligt rablende. Jeg har bemærket, at jeg når læser Loe, mest sidder og undrer mig, men når jeg er færdig med en bog har jeg mange tilbagevendende hyggegrin over den.
Igen har jeg fat i en udsolgt bog, så hvorfor overhovedet nævne den? Det er fordi denne anbefaling er ment som en intro til Loes forfatterskab. (Og så må du må gerne låne den af mig, hvis du ikke kan finde den på biblo :-)
Forlaget skrev: To lande, to folk! Det er oprørsleder Hektor Hellføkks slagord i kampen for at dele Norge i to. Rabiate Nordlændinge vil ikke længere betale skat til opera og kønsforskning. De har ødelagt veje og flyvepladser. Jernbane- telefon- og internet er sprængt i stumper og stykker. I denne ugæstfrie atmosfære er truckføren Kurt på vej nordpå med en vigtig besked. Det handler om landets videre skæbne. Om savn og svigt - og en stadig kamp for friske truckbatterier.
Mies bogrum skriver: Bogen starter med en hyldest til Jules Verne, som Loe mener fortjener et hestekram. I en fodnote forklares med mange ord, at et hestekram langt hen ad vejen ligner et almindeligt kram, men at det akkompagneres af en form for vrinskelyd. Der følger en udførlig beskrivelse af, hvordan man får den mest vellykkede lyd med på et hestekram, og der gøres rede for hvad et halvt hestekram er. -Welcome to Loes world!
Bogen er garneret med fodnoter og barnlige illustrationer og er helt gennemført crazy. Men under al galskaben gemmer der sig - som med al god satire - alvorlige spørgsmål, hvad er det, der samler os mennesker, hvad er det, der splitter os?
Bogen er velegnet til at klukke og tænke over alene eller som famillielæsning 7-98 år
En skøn velskrevet langt-ude-fortælling.
På bagsiden står, at det er en dystopisk fortælling, hvilket normalt ikke er en genre, der gør mig glad. Men trods det faldt jeg pladask for denne skæve historie.
Vi møder den ensomme Bernhard på 39, der lige har mistet sin hund og nu er i et dilemma. Han kan ikke finde ud af, om han skal få sig en ny hund, eller måske hellere prøve at finde sig en kæreste. Han har jo fortalt sin mor, at han har fundet en kæreste, og hun blev så glad. Men han savner også hunden rigtig meget. Så meget at han kommer til at stjæle en hund.
Historien er spækket med mange absurde og overraskende scener, der holdes i tilpas kort snor (so to speak), så det undgår at kamme over i rablende vanvid. Jeg er vild med det. Plottet lander elegant, og som med alle rigtig gode bøger, sidder jeg nu og overvejer, om jeg ikke skulle tage og læse den igen.
Asger har det hele, et godt job på et reklamebureau, en sød kæreste og bonusdatteren, Amalie på 4 år. Men ... kæresten er faktisk irriterende, og det går ikke helt godt på jobbet, og en dag går det helt galt. Asger bliver fyret, begynder at drikke og vælter en dag fuld på cykel med lille Amalie bagpå. Det koster Amalies fortand og Asgers parforhold.
Efter et halvt års druk og deroute, bliver Asger tvunget ud i et job som hjælper for den multihandicappede Waldemar, som har en tyrkertro på, at en tur forbi healeren Torbi el Mekki i Marokko, vil gøre ham rask. Han får overtalt Asger og afsted kommer de.
Det er denne vanvittige morsomme, men også rørende odysse vi bliver vidner til. Blandt andet farer de vild i en hengemt bjergflække i Frankrig. Her kommer de kortvarigt til at bo i et dansk kunstnerkollektiv, hvor vi ryger lige ned i en 70’er-tidslomme med grydefrisurer, ladcykler, joints, vin og et hippiebarn med det kønsneutrale navn ’ Delfi’. Vi oplever et helt magisk besøg på Monte Carlo Kasino, Sol og appelsiner i spanien og endelig mødet med healeren. Romanen er indlevende fortalt med en underspillet humor.
Det er den bog, jeg oftest har givet i gave. Den rammer bredt, uanset hvad man ellers er til.
I dag skal det være
Oversat til dansk af Lisbet Kjær Johansen 448 sider
Udkommet 25. september 2017
af Maria Semple
Hun har gjort det igen, Maria Semple.
Romanen er vanvittig begavet og original. Semple rammer hovedet på sømmet, med sin beskrivelse af den tankeaktivitet, der drøner rundt i en gennemsnitskvindes hoved på en helt almindelig dag. Vi møder Eleanor hvis gode intentioner for dagen, hurtigt løber af sporet. Umiddelbart virker hun lettere vanvittig og forfriskende utilpasset, men tag ikke fejl. Hun ligner dig nok mere, end du lige har lyst til at indrømme. (Hvis du er kvinde +30, gift og har barn).
I en scene passerer Eleanor en gammel pigeskole, som hun ved, har været plaget af et sejlivet, vildtvoksende brombærkrat. Hun undrer sig over hvor hun ved den slags fra. Det ved hun måske fordi Semples hovedperson i Hvor blev du af Bernadette boede i netop det hus.
Det er også fascinerende originalt med den håndtegnede billedbog 'Flood-pigerne' midt i bogen. Udover referencen til huset og at de foregår i Seattle har bøgerne ikke noget med hinanden at gøre og kan læses selvstændigt.
Hvem vil jeg anbefale den til? Alle målrettede, ansvarsfulde kvinder +30, der læser en del og er til bøger med kant.
Jeg tror generelt ikke, mænd har glæde af den. Kun hvis de seriøst ønsker sig et lille kig ind i en næsten helt almindelig kvindehjerne, og har lyst til at undres.
Hvor blev du af Bernadette?
Oversat til dansk af Johnnie McCoy 320 sider
Udkommet 19. april 2013
af Maria Semple
Her får du en charmerende, forfriskende anderledes fortællerstemme.
15-årige Bee har sammenstykket begivenhedernes gang ved hjælp af notater, breve og udklip, der (næsten) dokumenterer Bernadettes sammenbrud. Historien byder på et overbevisende persongalleri. Vi møder udover irriterende bananfluer og ditto curlingmødre også spøjse selvhjælpsgrupper. Nogle af os vil (måske) kunne genkende den evige angst for ikke at slå til og lysten til at gemme sig langt væk.
Familien bor i en nedlagt pigeskole, hvor et vildtvoksende brombærkrat vokser op gennem gulvene. Underligt? I Starten ja, men jeg lader mig forføre af Semples univers og kommer derfor også med på et uforglemmeligt krydstogt til sydpolen.
Historien er fortalt med stor charme og bidende humor. Stærkt anbefalelsesværdig.
Til alle jer, der kan lide en skæv roman, der bryder med konventionerne.