Reoler, bøger og historier fra de varme lande

Uanset hvor jeg er i verden, lykkes det mig ret hurtigt at finde den lokale boghandel. Nogle ligner de kædebutikker vi har hjemme, men rigtig mange skiller sig ud. Her på siden vil de fleste billeder være motiver fra en boghandel, men der kan også være billeder fra et spændende museum i Spanien, fra en flot blomsterhandel i Paris, eller en nichebutik i Oxford, der kun handler med Alice-fra-eventyrland-merchandise. 

Enjoy🙃

Stemningsbilleder fra Maldiverne.

Og så til en lille historie fra Maldiverne om en transportminister.

Til et coktailparty specielt til ære for repeaters - sådan nogle som os, der genbesøger Vilamendhoo-atollen - falder vi i snak med øens transportminister. Falder i snak er måske en frisk tolkning, idet han venlig men bestemt er blevet puffet hen til os af den ledende manager, der præsenterer os for hinanden: Repeaters - Minister of transport.

Vi smiler høfligt på vippen til overbærende:  Transportminister? Altså, helt ærlig - vi er på en ø, der er 900 meter i omkreds. Jeg er ikke meget til smalltalk, kun når jeg skriver🙃, men nu står vi på en palmeklædt bounty-strand i solnedgang udstyret med maldivisk fortolkning af sangria og fri adgang til et væld af lækre canapeer og petit-alt-mulig, så jeg er venlig stemt.

Men efter at have styret sikkert gennem: Yes, we are from Denmark - Long travel - Yes, Denmark is cold. No, no snow this year, not snow every year, tager samtalen en drejning, da vi bekræfter at vi har set turtles ude på revet. Vores vært har åbenbart også tænkt at snakken gik lidt trægt, for pludselig læner han sig konspiratorisk frem, og vi fornemmer at noget stort er på vej og ganske rigtigt. Han indvier os i en meget interessant teori. Det viser sig, at skildpadderne, 'løbefuglene', the lizards, ja sågar myggene ikke gider at respondere på de lokale. Det gælder skam også hvalhajerne og mantaerne. Dyrene kan nemlig godt mærke, at de lokale er skideligeglade, for at sige det på godt dhivehi (maldivisk). Ja, dyrene nærmest flygter fra dem, fordi de ikke udstråler samme empati og connection som f.eks. min kæreste og jeg gør. Her nikker vi og smiler stort. Den teori, kan vi da godt lide, og det forklarer jo også, hvorfor vi både får svømmet med havskildpadder, hvalhajer og mantaer senere på turen.  Eller måske stak det af for transportministeren😎 Vi ved det ikke.

Han runder af med at synge en lille sang for os efter at have fortalt, at han synger med i et band og ofte giver et nummer på karaoke-aftner, hvis ikke gæsterne griber mikrofonen. Vi kvitterer med at nynne en enkelt strofe fra Uriah Heeps July Morning, og anbefaler ham at lytte til hele sangen, hvis han skulle være fristet efter sådan en teaser og ellers er til god, gammel rock.

Transportminister høhø, siger vi til hinanden, mens vi sopper tilbage med babyhajerne i vandkanten. Men så går det pludselig op for den kloge af os, at det måske er et af de vigtigste job på den lille ø, der får alt udefra. Det er selvfølgelig ikke den interne trafik, der udfoldes på to grusveje af 1 ladvogn og en 1 kabinescooter, der er hans udfordring. Den tanke morer den barnlige af os sig ellers kongeligt over.

Men hør lige: Der bor op til 750 mennesker på øen - 400 ansatte og 350 gæster - vandflyveren lander mindst 3-4 gange dagligt og bringer nye gæster og tager de 'brugte' retur. Den lander ved en tømmerflåde ude i vandet og en båd sejler ud fra øen og henter de ankomne. Hvis nogle skal med et tidligt fly fra Malé, må vandflyveren 'overnatte' ved broen og piloterne sejles ind til øen for natten, for der flyves kun i dagslys. Hvem arrangerer logistikken her?  

Der skal store forsyninger af mad og drikke til 750 mennesker. Der skal fyldes olie på hovedtanken midt på øen, der skal være sæbe og toiletpapir på værelserne, der skal bruges rengøringsmidler og der skal håndteres en del affald, der sejles væk fra øen. Forskellige skibe og både skal dagligt lægge til for at levere varerne. Der er to anløbsbroer, der skal klare modtagelsen af alle skibe. Og hvem styrer at bådene kan anløbe?

Oveni kommer alle de daglige ture vi som gæster har glæde af: mantatur, skildpaddetur, solnedsgangsejlads og sejltur til naboø og andet. Det stopper ikke her, for der er også transport af bandet, der underholder lørdag aften, og optrædende til kulturaften.

Ja, alt dette (og sikkert meget mere) styrer vores trafikminister slash karaoke-king, så vi er helt beærede over, at han kunne afsætte 10 minutter til at fortælle om sin spændende dyreteori og sin fritidsinteresse som karaokesanger.😮

Spanien, Costa Tropical

Velilla, Sydspanien En morgenstund i september 2019

Mies bogrum sender kind a live -

En slags kinesisk æske, eller russisk dukke om du vil, med hele 3 dramaer: en lille, en større og en noget større. Bogrum følger live det lille drama. Hverken mennesker eller dyr kommer til skade under 'udsendelsen'.

Fiskestimer og vindbælter bryder vandets blanke spejl. Et par delfiner springer i kølvandet fra en fiskekutter, der netop har sat kurs mod kysten efter nattens fangst. Solen ses lige akkurat over bjergkammen og kaster diset morgenlys, men reflekteres skarpt i det azurblå hav. En fjern rumlen fra en rest nattetorden i bjerge langt herfra.

Der bliver kortere mellem bilerne på hovedvejen nedenfor. Nu er der måske kun et minut eller to i mellem. Der bliver stille et øjeblik når bilerne forsvinder ind i tunnelen. Så kan man kan høre svalerne og duerne og de små gule fuglekonger, som jeg har døbt dem, sende glade morgenhilsner til hinanden. En hund længere nede af bjerget stemmer overstadigt i med et par høje bjæf.

Jeg får øje på noget, der ryger på bjerget overfor - for langt væk til at jeg kan se, hvad det er. Håber der er styr på det. Forleden så vi en brand tæt på Malaga på vej hjem fra Gibraltar. Et stort område på bjerget stod i lys lue og vi passerede ganske kort derfra: Guardia Civil står langs vejkanten og betragter branden, som med faretruende hast nærmede sig en lille finca. På en bro overfor stimler de lokale sammen, sætter det spanske parkeringsblink på bilen, står ud og stirrer på branden med stor andægtighed. Bakspejlet viser blå blink og røde ildtunger.

Kaster igen et blik på bjerget overfor. Branden har taget til. En røgsøjle stiger op over bjerget. Overvejer alligevel at ringe til Didier Arnault, men han var jo tydeligvis ikke den rette at henvende sig til sidste år ved en lignende lejlighed. Det kan du læse mere om i Story to go Vol I. i den dramastiske kortnovelle "Branden på bjerget i Almuñecar", hvis du da ikke allerede har læst den.

Lader til, at ilden er stoppet med at brede sig. Nogen er måske i gang med at slukke den. Jeg vender blikket væk og lader mig igen indfange af paradiset lige foran mig. Lyserøde hibiscus, figentræer, bourgonvilla, rødbrune tegltage, hvide mure med mauriske buer. En vild snerle med lyslilla blomster omfavner blidt en kaktus, der står stift som en genert skoledreng, der finder al den omsorg akavet. (Den kloge af os har nu et lille indspark om, at jeg måske skal skrue lidt ned for violinerne).

En duftende bølge af stegt chorizo stiger op mod mig og overdøver smag og duft fra min efterhånden kolde kaffe. Tager kikkerten, afsøger havet for delfiner, fanger en enlig fisker i rød kajak. Hvordan mon han lander en tun, hvis der skulle komme sådan en forbi?

Ser i retning af Nerja, hvor vi var for et par dage siden. Det var som at dumpe ned i et hyggeligt minde om Spanien i 80'erne. De smalle gader overdækket med vimpler af hvidt stof, så man stadig kan se glimt af blå himmel, souvenirbutikkernes farverige krus og kastagnetter, de mange tapasbarer, stjålne kig ind i private patioer med palmer og maurisk mosaik. Gader der går stejlt op og ned og drejer i uforudsigelige sving. Klassisk spansk by, kan ikke få nok af det. Spanierne elsker at navngive deres huse, men 'Casa blanca', som et af dem hed, slår nok rekorden for uopfindsomhed.

Ved den store åbne plads, er der et leben. Balcon Europa ligger nonchalant på en klippe og læner sig en smule dristigt ud over Middelhavet. Papegøjer skvadrer i træerne, en gruppe musikere spiller glad jazz. Skoldede turister, små fine piger i flamencokjoler, forelskede par, unge børnefamilier, ældre med stok og gangstativer. Der er plads til alle. Et barn danser impulsivt til musikken. Det ser smukt ud. Hun ved det ikke selv. Det føles hjemligt og meget spansk.

Pludselig ser det igen ikke godt ud med bjerget derovre. Smutter ind og laver en kop kaffe og henter en frisk kuglepen, så jeg kan sende mere live, men på vej ud ser jer det: VOILA - Nogen har fået bugt med branden. Det der tidligere så voldsomt ud, har sikkert været en opblussen i forbindelse med brandslukningen. PYHA. Vil nyde morgenens anden kop kaffe, det spejblanke hav, småfuglenes kvidren og den varmende sol, der har fået spredt morgendisen og lover endnu en dejlig dag på mit Costa Tropical.

Sri Lanka og Maldiverne

Først Sri Lanka

Sri lanka er en smuk, dråbeformet ø med et væld af skatte: en imødekommende og smilende befolkning, et farverigt og sundt køkken, en ubeskrivelig storslået natur og et rigt dyreliv. Derfor vil der - udover de obligatoriske reolbilleder - måske også forekomme en elefant, leopard eller lignende.

Eftertanker om Sri Lanka

  Jeg var ikke helt færdig med mine billeder og opslag om Sri Lanka, da terroren viste sit grimme ansigt. Det gør mig ondt for alle, der blev ramt.

 Jeg tænker på vores driver dernede Dilucca, der stolt viste os sit land. Han havde netop forsikret os om, at landet igen var sikkert at rejse rundt i - Takket være den nye regering og premiereministeren. Han fortalte om den lange borgerkrig der sluttede i 2009, om de tamilske terrorangreb, der havde gjort især de nordlige områder usikre - men at der nu langt om længe var fred. Måske blev han ikke selv fysisk ramt, måske er han også så heldig, at han ikke har mistet nogen af sine kære, men jeg ved, hans hjerte bløder. Hvordan har han det i dag? Hvordan ser hans fremtid som driver ud? Hvornår er det realistisk, at han kører for turister igen?

 Jeg tænker på kvinden, der stod ved sit bål i vejkanten og kogte friske majskolber, som hun solgte. Vi købte 3 for knap 2 kroner. De sprøde, saftige og letsaltede kolber blev ledsaget af et oprigtig smil fra kvinden. Et lille himmelsk måltid i en grøn vejkant, skinnende sol og knejsende blå bjerge i horisonten. Hvordan har hun det nu? Kommer der nok forbi og køber hendes majskolber i dag?

 Og hvad med jeep-chaufføren i Yala naturreservat. Han var så ivrig for at vise os leoparden. Nogle havde set en leopard, der hvilede på en klippe. Han kørte som død og djævel og driftede gennem de røde grusveje for at give os en unik oplevelse. Og det fik vi. Vi så leoparden og mange andre dyr. Det var en smuk dag på alle plan. Hvornår mon han næste gang får mulighed for at vise den fantastiske naturpark frem til solskoldede, opstemte turister?

  Så er der Ayuerveda-manden, der viste os rundt i en frodig have og udpegede urter og planter, der er gode for os. God gammel visdom: naturen kan noget, vi skal lære at bruge rigtigt og værne om. Det var selvfølgelig meningen, vi skulle købe noget med hjem, men jeg må sige, jeg synes også, der er en del zen og gode minder over at bruge sandalwood til tandbørstning og pleje håret med dråber af red coconut oil. Hvordan mon der er i dag, på ayuervedacentret i hjertet af Sri Lanka?

 Jeg tænker på manageren fra den lille campinglodge, vi boede på. Han udleverede et ark papir med billeder af eksotiske fugle fra Sri Lanka. Man skulle krydse af, når man så en af dem. Han udpegede ivrigt de forskellige arter, så vi kunne få fuld plade. En anden interessant ting fra lodgen, var den (muligvis meget sultne) krokodille der lå og skulede til os fra søen - kun 20 meter fra vores telt. "Nej den er ikke farlig - det er en ferskvandsdille - de gør ikke noget," sagde manden. Hvem har han nu at overbevise om det? Stedet var i forvejen ramt af manglende besøg. 

 Jeg tænker på alle de søde mennesker, vi mødte på vores tur. Det er så synd for det smukke land og alle de uskyldige folk, der er ramt. Landet græder, og jeg græder med dem.

Reoler, bøger og boghandel på Sri Lanka

'Junglebiblioteket' nær Yala nationalpark

Oxford

Og så et smut til en Thailandsk boghandel

Et museum i Ronda, Spanien

I en passage i Paris

Andre steder i Paris

Del siden