Mies bogrum er et tilbagelænet bogforum.
Jeg hygger mig, mens jeg skriver, og du hygger dig, mens du læser. Du er altid velkommen til at sende en mail enten via kontaktsiden eller til mies@bogrum.dk. Måske har du en supergod ide, der gør det hele endnu mere hyggeligt.
Til daglig er jeg boghandler og forfatter. Jeg har udgivet Story to go Vol I. og Vol II. De findes både som e-bøger og fysiske bøger. Det kan du læse mere om under Story to go.
Mine romaner, som jeg har arbejdet med i flere år, er derimod ikke udgivet. Men det kommer. Det kan du læse mere om under Mit værksted.
Hvad laver jeg så, når jeg ikke skriver, læser eller sælger bøger?
Random udpluk: Traver en tur i skoven, løber eller cykler, rejser rundt i verden med min kæreste, går ud at spise, tager et slag minigolf, besøger familie i Jylland, tjekker DMI, laver opslag i mit bogrum, åbner en flaske monstergod rødvin, tænder op i bio-pejsen, sætter popcorn over, ser et afsnit af Mord i paradis, slår græsset, besøger min voksne søn, inviterer venner til god mad, snakker med min kat, opfinder mærkelige blå drinks, planter tomater, udskyder aftaler, og alt sådan noget.